Muhammed er mere end en tegning til Danmark.


Med henvisning til Art Spiegelmans og hans afslg i The New Yorker om dansker tegningerne! Fra Politiken Søndag den 28. maj 2006


1. Leveregl nummer et.


Vi er alle konger og dronninger i det billede vi hver for sig og til sammen udgøre. Dette skal ses i det lys at Kongen overdrog os magten i en demokratisk ånd som var på sit højdepunkt på da værende tidspunkt. Men det er nok først i dag at det forstås i hvad omfang det indebære. Set i det perspektiv at det gør sig gælder for andre eller os alle på nuværende tidspunkt gør at det skal siges at jeg som alle er på tungen og hjertet i denne sag. Hvad vægter så i denne forbindelse? Det gør den overvejelse at det er stadie der føre til forbedring og dermed kendskab til livets primisser og hvad og hvordan jeg som alle forholder sig til dette – set som en national overvejelse, der ligger op til at dette er hvad jeg ser i den første af mange tegninger som tog udgangspunkt i det at tegne og den kraft der ligger i billeder. Modsat kan man sige for at gøre dt helt klart at dette er min og andres udlægning - at verden er og altid vil som andre kommunikationsbilleder – en mulighed for at navigere i et moderne univers .


2. Leveregl nummer to.


Det er tid til at tage hånden fra munden ørene og lade dem sejre ved at hæve dem begge til vejret. Alle skylder vi hinanden noget men er det det der skal holde os sammen? Jøderne håndhævede på et tidspunkt den regl at der efter 49 år skulle gives ret til at blive fritaget gæld og at det i den forbindelse skulle tilkomme familien igen at bo på sine besiddelser. For andre gælder det for det vi som udviklingslande har taget for at berige os selv. Og for den enkelte her og andre steder som er med på vognen! – at den gæld der er i ejendom godskrives til fordel for alle og hvis ikke det skal være løgn supleres med et tilsvarende beløb for kapitaltankenes griskhed til manges utilsigtede skæbne i at bruge store dele af deres liv på at tænke i kroner og ører – i stedet for at bruge den krone vi hver i sær er tildelt og bruge vores ører på at hører åbent og frit til hinanden som var vi en verden.


3. Leveregl nummer tre eller er det et billede.


Det står enhver frir for at lægge hvad hun eller han vil med sit eller andres billede så længe der referreres til dets ophav hvis muligt. Dette gælder specielt industrielle komplekser og dermed det tilbage på det ophav som en mand eller kvinde på gældende tidspunkt har udlagt til andre om sin opfindelses brug. Eksemplevis er der to danske tildels amerikansk opfindelser som har hver deres ophav men set i lyset af dette også sin rigtighed i at være til vor alles bedste. Låsen og gæret. Hvis vi tager det sidste og tildels sjoveste først. Gæret er ikke blevet patenteret. Måske specielt da det ikke var I.C.Jacobsens ide eller mål men en forbedring af det gær der var udviklet i denne ånd gennem i hundrede med hvad der ellers kan nævnes og tænkes på. Pt. Bliver 80 procent af verdens gærproduktion stadig lavet i Danmark da det har en kvalitet og genkendelighed og ikke mindst borger for god kvalitet. Noget andet er det er at se med hvilken mistro patentering i USA har medført,også set i det lys at det ikke er Amerikanere men en dansker jvf. Aquas tidl. Medlems sang om Ikea kartaloger og viden og låse. Nu er dette kun den materielle side af sagen for at blive alvorlig kan man sige at denne ide har bredt sig vidt omkring hvilket skal understreges er en katastrofe. Menneskelige patenter på uddøende fysisk materiale kan ikke gøre det ud for tilstedeværelsen af levende mensker i krop og ånd. For ikke til skulle sende min skål lidt overgrænsen skal det nævnes at det ikke tilfalder Tom Cruse at eje noget af månen da det er en del af universet – forstås!

4. Leveregl nummer fire med specielt henblik på våben og det idustrielle kompleks.


Da Eisenhower forlod embedet tilskev han netop dette som den største trusel mod sin samtid men det er ikke mindre aktuelt i dag hvor det med alt synlighed er gået langt over stregen apropo de tidligere nævnte punkter. Under cph:dox var en af dokumentafilmende netop retspids i sit billede på dettes betydning i vcores samtid. Og med alt sandsynlighed og retfærdighedssans overvælgende af se, som et lille men meget stille publikum. Hvor er menneskeværdet i dette der for mig gør os til mere umenneske end det var tilsigtet i tidernes morgen. For mit vedkomne i ’69 - for andre et andet – men til syvende og sidst er mennesker fra tidernes morgen Alle i hob og tilsammen .

5. Leveregl nummer fem når pennen skal spidses og ikke tilspidses.


Der mange om budet men dette er ikke et bud det er en opfordring til at vi tænker tilbage til hvor vi kommer fra og hvorfor vi er kommet så langt på mange punkter til trods for den monstand som vi som andre til tidligere og tildels i dag er en del af. Der er mange ideer og værdi sæt der sætter rammen for tilblivelser af fællesskaber og ideologisk er dette til diskution og kan fører til en forbedret ide om hvad som er rigtig og hvad der er forkert. Der på strift og i tegninger gennem mennesket historie gjort mange tiltag for at dette skulle være til vores fælles bedste. Forfattere, tegnere, poeter, profeter spasmagere og spøgefugle. Dette er den frihed jeg ser vores verden og den arv vi har med os fra tidernes morgen. For at fremhæve blot en enkelt i denne sammenhæng som ophav til det moder, altså kærligheden til alt omkring os .

6. Leveregl nummer seks.


Hvorfor bruge tal når bogstavet og ordet rummer mere eller tildels det samme. I og for sig er dette ikke leveregler men ej heller noget der kan sættes numre på men tanker der rummer ord som skal befrie os for den tanke eller ide at noget er endeligt. Netop derfor er det uendeligt – ikke temporalt – men en overgang til det magt og meget taler for nemmelig en fred som skal vare. Dette skal ikke sættes overstyr af det destruktive billede der manipulerer med vores fælles bevidsthed men sættes i relief til det der fylder os til hverdag og som er det bedste der fås på markedet indenfor widescreen – nemlig det billede vi hver især har af hinanden og den verden vi lever i sammen. For verden er en og den samme fra tid til anden og ikke for fanden . Hvad nummer er vi kommet til eller skal vi bare går op i røg eller ryge for fred med kultur og menneskelig samvirke. Vi er alle af samme familie nemlig menneskeligheden deri har vi hver vores afsæt som en familie tilhører jorden og som i nydelse eller afsavn lever under den samme sol og som endelig distination har universet. Der ligger vores udfordring i sammenhold og fællesskab for en bedre fremtid – ikke at sææte vores lys under andres eller vor egen skæbbe eller skæg, men tro på hinanden for hinanden i og på det det skal komme men som er nok så vigtigt det der er. Jeg har et andet billedet på hvad der er en berliner – og det smager godt trods det at det ikke udelukkende kan tilskrives at være dansk men tilnærmelsesvis rimer på wiener. Jeg har et andet billede på det at ryge end det til vores tids fremherskende billede. Som jeg ser som for mig en aktiv demonstration for at ikke mennesket skal holde op men ansvarliggøres sin røg til det der ryger. Jeg drømmer om at der igen kan danses på time scare eller endnu bedre i the finansieldistrik for det som rødhuder kalder soldans for mændene eller regndans for kvinderne, men vigtigst af alt for at okse igen kan forvandle sig til en kvinde der kommer med piben for at lægge råg eller sone/sondre og ikke mindst fortælle os at vi har tiden foran os som vi har den bag os med det det medfølger . punkt og prikke det lader sig ikke stikke. Men har været kende tegnende for en tid vor tilliden og troen på frem tiden har været et udtryk administration og hvor ledelsen er noget der ikke er ledelse men manipulation jvf. Ovenstående. Opfattelsen af den frihed der er os skænket i Danmark og andre steder i verden er kun frihed hvis den tager til følge at det er frihid oh kun frihed når ansvaret med friheden går hånd i hånd. Ikke med to eller under anonymitet men under den kærlighed der ligger som en naturlig forlængelse af livet og dets tildragelse på godt og ondt til vi lære ikke at gøre det eller hint igen. Sådan er livet da det forstås efter gver vores præmis der har det tilfælles at vi er mennesker og som i eventyret vil det gode det ligger os iboende – og derfor ikke som et enten eller – i den præmis at vi er mennesker ikke kun men til sammen . En Bombe i stiber og stjerner – er ikke noget der gavner de fleste men kun de få. Selv er jeg ikke gardist men er tilhænger af reserven om end endnu bedre kruspersillen og tosserier . Med dette vil jeg i et mere internationalt tilsnit nævne Fuglenes flugt eller gliden over himlen som et poetisk og litterært fagligt udtryk for det jeg også må tilskrive mig som kunstens rolle i et sanddrægtigt værk . Fred i din tid betyder også fred i vores tid og i al fremtid. Historien er ikke udensidestykke da den engelske primierminster efter krigen udtalt ”Peace in Our Time”, med hans besøg til Danmark regnede han også Danmark som en del af dette selv om og det gælder sikkert også i andre tilfælde at ikke alt kan eller vil nå offentligheden ører. Men kronen var som dengang også nu symbolet på det vi samles om og det vi har kært. Også selv om Yvonne og Olsenbanden er kommet til siden. ”I have a dream” er ikke kun ord men også den værdighed der står bag. Men for at gå endnu længere tilbage både i min og historiens tid er der en lille anekdote som ligger mig på sinde. Da jeg har mødt kærligheden ofte og gerne under mange himmelstrøg skal jeg her fortælle om det Amerika der er større end Columbus Æg og Mafiaens forbittrede forsøg nu og daI om mødet Med Miles Cortner – Kaptagnpå Skibet ”Sea Swan”. En herlig sconer Der er som eller for mit vedkomne bedre end de Rolls Roys jeg har kørt i. Men nok om det tilbage til Hamborg sidste afgang rundt om kap horn og Miles forfader, der fik ”One Dollar” for at have det tillidsfulde hverv at styrer fagforenings kampen mod Mafia. Som borgerrettighedskæmpere, ferieberlinere og tvivlsomme mærsk olievindiger mellem Napolion og Lord Nelson. Var det den lille mand der måtte tage den store kamp for de mange. Kaptagnen på vej rundt om hornet måtte springe i havet tros sine orden om ikke at forlade skuden. For at rede de to letmatroser der var faldet overbord. Det tudede i skyskraberne og jagten gik med hornet i bund. Det er den kamp der fortsætter og det er det der er vundet. Så længe vi husker ’49, jøderne og den historie der har ført os i armende på verden og hinanden. Må FN bevares som det var tiltænkt til fordel for alles bedste. Leve Dronningen hendes folk om må det fører til gerninger så vi kan finde en ikke ny men bedre hverdag for os alle.

portefolio design maleri foto links kontakt video text home