Kære Fidel.


Der er mange der har et udestående med dig. Men sagt kort er det ikke til hverken at komme dig eller Cuba til livs. Jeg sendte billede budskaber sammen med paradiset koraler hjem og ingen af dem kom frem. Du passer på det det paradis vi har fået givet – for mig at se kunne du være Jesus uden nogen følte eller mærkede sammenhængen.


Mit ærdne er at jeg også gerne vil forandre verden, det er måske sværer nu end nogen siden for så meget er prøvet og alligevel virker det so mom det bare modificerer ondskaben til et nyt udviklingsstade.


Med dine år på bagen er verden vel også blevet lidt mere nuanceret, det blev mit efter at have besøgt din vidunderlige ø. Socialismens sidste højborg og alligevel er det største og grimmeste hus I >Havvana USA’s ambasade. Jeg håber det er tegn på at det ikke er de store omvæltninger der skal ske og du forbereder landet dine omgivelser og folket til en videre udvikling I troen på mennesket som rent og fuld af glæde til livet – eller sagt I et lægeligt term sundt folk.


Jeg har selvfølgelig som alle andre der kommer til paradis noget jeg gerne vil give – vendt om er der gerne noget jeg vil have – jeg prøver at gore mig det bevidst men jeg falder nok for fristelsen ligesom alle andre. Jeg vil gerne give indtryk af at jeg gerne vil gore noget godt men det er fordi jeg begærer din ø’s skønhed og det sunde iv der udfolder sig I et I og for sig kontroleret samfund.


Min revolution tager udgangspunkt I at I er verdensmestre I transport – og er der noget jeg er interesseret I og som som har sin vigtighed I tiden er det omlæggelsen af transport og energi sektoren som jeg vil vælge og kalde det med mine danske briller.


Hvad betyder det så konkret. Det betyder at Cuba set for mig er et totalitært sted hvor en omlæggelse, et regulative eller en styring ville kunne gore en forskel. Man kunne sige det var en sidste krampe trækning for at indfører kollektiv person transport eller videre udvikle turist industrien til fordel for Cuba og dermed nærme sig med sorm skridt tidens udvikling. Sammenholdt med at det er Human powert vericel – nærmere vi os noget som gør mig entusiastisk og optimistisk.


Det kan være svært eller nostalgisk at ændre sin konforme opfattelse af verden men det er det skitsme some r verdens dilemma. Vi kan mere end vi kan følge med til og det skaber et problem for den udvikling som helst skal være kontinuerlig selv om en revolution I ny og næ skal ses som en nødvendighed for en forbedring af vilkårende for os alle.

portefolio design maleri foto links kontakt video text home